Foto: Christian B/Yellows
Som udgangspunkt tager Silkefyret ikke imod manuskripter, man må naturligvis gerne prøve lykken. Men du kan få en fair pris få dit manus redigeret og/eller vurderet.
Allan Lillelund Andersen har startet Forlaget Silkefyret, og er ejer, redaktør og oversætter på Silkefyret. Han har mange års erfaring med at rette og vurdere manuskripter. Er selv skrivende og har modtaget De Skønlitterære Forfatteres Arbejdslegat og Statens Kunstfonds Arbejdslegat i 2025. Forlagets bøger har fået støtte fra både ind- og udland og fine anmeldelser. Han har - foruden at have drevet forlag siden 2016 - mange års erfaring som Skrivelærer på Kreative Skoler i det meste af Jylland. Udgivet antologier med forfatterspirer, og har altså både samarbejdet med oversættere og danske, etablerede forfattere gennem et helt årti.
Du har muligheden for at få en kompetent manusvurdering og indgående redigering af dit manus, en screening og cleaning af din fortælling eller digtsamling. Der er ingen garanti for udgivelse, men det er givetvis også en vurdering, der gøres, om det er Silkefyret-egnet. Og hovedfokus er at gøre værket udgivelsesegnet og i øvrigt komme med bud på oplagte forlag, der kan sendes til efterfølgende.
De forskellige redaktionsmodeller (priserne er til forhandling alt efter sværhedsgrad og om det er første redigering eller om det allerede er blevet læst, så tøv ikke med at skrive til os):
A) En læsning og overordnet vurdering (ingen kommentering i manus) uden egentlig redigering, men med en oprigtig og brugbar mail med nedslag eller punkter, som der bør arbejdes på for at gøre manus klar til udgivelse hos forlag. Pris er 1500 kr. eks. moms. samlet.
B) Overordnet læsning med én afsluttende mail med fokuspunkter til det videre redigeringsarbejde (en mere selvhjulpen model, men mere grundig end A): Pris er 2000 kr. eks. moms pr 50 A4-sider a’ 2000 tegn pr side (digte er lidt billigere)
C) En mere gennemgående og kommenteret redaktion. Tekstnær og med en mere omfattende efterredigering og mulighed for at bruge mig yderligere i redigeringsprocessen, når du går manus igennem. Pris er 3500 kr. eks. moms pr. 50 sider a’ 2000 tegn pr. side (digte er lidt billigere).
Her er lidt feedback fra de gode, skrivende folk:
“Dine kommentarer er meget værdifulde for mig og jeg er enig i dine forslag til forbedringer af teksten.”
“Mange tak for din ærlige og konstruktive feedback, det sætter jeg stor pris på. Jeg vil helt sikkert arbejde videre med alle de ting du skriver - når jeg læser dine konkrete nedslag og generelle bemærkninger, er jeg meget enig. Jeg vil tilrette novellerne i overensstemmelse med dine kommentarer og arbejde generelt med sproget, detaljerne og dialogerne.“
“Mange tak for din tilbagemelding - det var utroligt dejligt at få dit kyndige blik på digtene. Og dine kommentarer er meget præcise og brugbare. Så tak for dem :-)”
Vil du i kontakt med forlaget, så brug formularen nedenfor eller kontakt os på info@forlagetsilkefyret.dk og tlf. 28122961